Det siger andre

Snus til hvad andre siger om mig.

Opstart af nyt projekt

“For at være helt ærlig har vi ikke kunnet undvære Kathrine under vores opstartproces hos Center for børn og unges søvn. Hun har designet vores hjemmeside, opsat mail og nyhedsbrevsflow, hjulpet med opsætning i vores digitale undervisningsportal Simplero og ikke mindst være med i hele vores markedsføringsstrategi.

Kathrine er suveræn. Hun er faglig dygtig, ordentlig, leverer altid som aftalt og arbejder meget selvstændigt. Jeg vil også fremhæve Kathrines kommunikative evner, som har gjort hele vores hjemmeside knivskarp og vores nyhedsbreve levende og inspirerende.

Det er været en kæmpe fornøjelse at have Kathrine ved vores side i hele opstarten af vores virksomhed – og hun kommer helt sikkert også til at hjælpe os fremover.”

– Sine Ditlev Bihlet, Center for børn og unges søvn

Kommunikationsstrategi

“Kathrine er en dygtig kommunikator med en naturlig sans for veltilrettelagt strategisk kommunikation.

Kathrine har øje for detaljen og stemningen i det kommunikerede og har en særlig evne til at se hele vejen rundt om en kommunikationsindsats og vurdere, om der er svage steder, som kan forbedres.

Takket være Kathrine har vi fået en troværdig kommunikation i øjenhøjde med deltagerne på vores festival og konferencer, som har bidraget til at vækste vores deltagerantal.”

– Julia Sakskjær Pedersen, SommerOase

Opsætning af hjemmeside

“Kathrine er utrolig god at arbejde sammen med, uanset om man er garvet eller nybegynder. Hvis man ved, hvad man vil, knokler hun for at få det til at ske og er man lidt blank, kommer hun selv med gode idéer.

 Kathrine er meget engageret og ønsker tydeligt at nå det mål, man som kunde drømmer om. Kathrine har sans for æstetik og funktion og det er en fantastisk kombination. Jeg kunne ikke være mere tilfreds med resultatet og samarbejdet har været en sand fornøjelse.”

– Karen Kildahl, Søvnologen

Nyhedsbreve

“Kathrine er skarp på analysering, planlægning og segmentering af målgrupper og sikrer med sit blik for detaljen derved også specifik og præcis markedsføring.

Jeg vil særligt fremhæve Kathrines arbejde med organisationens nyhedsbreve, hvor hun rammer tonen og skriver relevante nyhedsbreve af høj kvalitet til vores forskellige målgrupper.

Kathrine er grundig og omhyggelig med sit arbejde og slipper ikke opgaverne, før de er løst på et fagligt højt niveau.”

– Lisbeth Baun, DanskOase

Generelle kommunikationsopgaver

“Kathrine kom som sendt fra himlen i en periode, hvor Agape manglede en kommunikationsmedarbejder. Ikke så meget ståhej og hurlumhej. Alle ressourcerne blev brugt på at få overblik og Kathrine gik fra dag 1 i gang med at løse opgaverne på sin egen stilfærdige, solide og fagligt kompetente måde. Hun har et supergodt overblik, også når opgaverne står i kø, og har på kort tid løst et hav af kommunikationsopgaver som fx markedsføring af foredrag og kurser, nytænkning af vores terapeutiske model og planlægning af fundraisingkampagne.

– Annette Bech Vad, Foreningen Agape

Webshop tekster

“Kathrine er troværdig og kompetent. Hun sætter sig rigtig godt ind i emnerne og skriver gode, relevante kategoritekster med faglige og brugbare oplysninger. 

Teksterne er lette at læse og forstå for mine kunder. Google er også tilfreds og nu ledes kunder ind i min shop via tekster og ord. 

Kathrine får fortsat mine tekstopgaver og jeg kan kun anbefale hende.” 

– Hanne Rye, Tante Hanne

SEO tekster

“Som freelance tekstforfatter har Kathrine hævet barren for vores tekstarbejde. 

Kathrine formår at tage højde for Google uden at gå på kompromis med budskab og tone. Hun skriver tekster, der virker – i et sprog, der er let tilgængeligt, overbevisende og underholdende at læse.

Det har kæmpestor værdi for mig, at jeg kan bruge min tid på mit speciale og overlade tekstarbejdet til Kathrine. Jeg er stolt af at lægge navn til de tekster, hun har skrevet for os.” 

– Jonathan Bräuner Delfs, Rødt

Hjemmesidetekster

“Kathrines tekstarbejde bærer præg af høj professionalitet og kreativitet. 

Vi er yderst tilfredse med det arbejde hun har udført for os. Heraf kan nævnes tekstforfatning til vores hjemmeside, markedsføring samt andre dokumenter til intern såvel som ekstern brug i vores forretning.

Vi vil til enhver tid anbefale Kathrine som tekstforfatter.”

– Kristian Minke, AM Tømrer & Snedker

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, siger du ja tak til skrivetips, nyheder og tilbud fra Ordsmag på mail.